Så er alt ved at være klar til finaledagen for ATAKs Fødselsdagsløb 2023, der køres søndag d. 24. september med løbsstart kl. 12.45 på Jydsk Væddeløbsbane.

Pokalen er nypudset, dækkenerne hænger klar til vinderne og muleposerne er pakket til alle finaledeltagerne og vi i bestyrelsen ser frem til en god og velafviklet finaledag med bred opbakning fra flere af landets baner.
Kludemanden præsenterer ATAKs Fødselsdagsløb Finale
I ATAKs Fødselsdagsløb Finale køres der i år om en samlet finalepræmiesum på 75.000 kr. I lighed med sidste år, vil der være præmier til alle startende deltagere i Kludemanden præsenterer ATAKs Fødselsdagsløb Finale 2023
Præmiefordelingen i dette års finale ser ud som nedenfor:
37.500 – 18.750 – 9.500 – 5.500 – 3.750 – 1.000
Til øvrige startende heste i finalen vil der være 1.000 kr.

Startlisten* til Kludemanden præsenterer ATAKs Fødselsdagsløb Finale 2023 ser ud som nedenfor:
2300 meter
Herman K – Mike Kristensen
Itzy Bitzy Love – Bjarke Haagensen
Gatasja Svendka – Lars Munk
2320 meter
Gertrud Bit – Niels Knudsen
Gubbe Game – Jimmi C. Nielsen
2340 meter
Captainhaselhof Be – Pernille Bye Hansen
Aqua Photo N – Martin Andreasen
Gin Rummy – Emil Helge Mæhlisen
Livi Onassis H M – Jesper Becker
2360 meter
Diamond Is Rough – Mariann T. Nielsen
Fox On The Run S – Heidi Vægter Lønborg
Daniella Gardenia – Kristian Juul
I finalen vil der til vindende hest være dækken og laurbærkrans, mens der til vindende hests ejer vil være vandrepokal og mindepokal. Til vindende kusk samt ejer vil der være ærespræmier sponsoreret af Kop & Kande, Skanderborg, mens der til vindende kusk ligeledes vil være gavekort til Tutten.
Igen i år vil der være præmier til de efterfølgende heste, hvor der vil være gavekort til hhv. Horsedoc og Højgård Hesteklinik til anden- og tredje hesten.
Til de 5 sidst placerede heste vil der være en fodersæk sponsoreret af Duvil. Disse udleveres ved Knud Visti, der vil være at finde på nederste del af staldterrænet. Sækkene udleveres først efter resultatlisten foreligger.
Frisør Elsebeth Olsen præsenterer ATAKs Fødselsdagsløb Trøstfinale
I ATAKs Fødselsdagsløb trøstfinale køres der i år om en samlet præmiesum på 25.000 kr., med nedenstående fordeling:
12.500 – 6.250 – 3.150 – 1.850 – 1.250 – 750
Til øvrige startende heste i trøstfinalen vil der være 750 kr.

Startlisten* til Frisør Elsebeth Olsen præsenterer ATAKs Fødselsdagsløb Trøstinale 2023 ser ud som nedenfor:
1800 meter
Gunhild Bit – Niels Knudsen
1840 meter
Go Go Flex – Claus Jensen
Borups Upptåg – Tonny Rasmussen
Fast Shadow – Uffe Gregersen
Gambler – Pernille Munch Lassen
Jace Renka T F – Mariann T. Nielsen
Easiersaidthandone – Søren Demant Andersen
Dariole – Bitten Jensen
1860 meter
Ericano – Karina Madsen
Viola Toft – Viggo Jensen
Casino Girl – Lars Munk
*Vi gør opmærksom på, at listerne ikke er officielle lister, og der tages forbehold for fejl. Baneprogram kan hentes her
I trøstfinalen vil der til vindende hest være dækken og mindepokal til vindende hests ejer. Til vindende kusk samt ejer vil der være ærespræmier sponsoreret af Kop & Kande, Skanderborg, mens der til vindende kusk ligeledes vil være gavekort til Tutten.
I lighed med ATAKs Fødselsdagsløb Finale vil der også her være præmier til de efterfølgende heste, hvor der vil være gavekort til hhv. Horsedoc og Højgård Hesteklinik til anden- og tredje hesten.
Til de 5 sidst placerede heste vil der være en fodersæk sponsoreret af Duvil. Disse udleveres ved Knud Visti, der vil være at finde på nederste del af staldterrænet. Sækkene udleveres først efter resultatlisten foreligger.
Husk konkurrencen ”Den flotteste ekvipage på dagen” sponsoreret af LH Foder
Som de foregående to år vil der på finaledagen blive tildelt en præmie i konkurrence ”Den flotteste ekvipage på dagen”, hvor der til vindende hest vil være et gavekort på 500 kr. til LH Foder.
Som nyt vil der blive valgt en vinder i både ATAKs Fødselsdagsløb Finale og Trøstfinale.
Dette års dommere er Bet25s Thomas Boye og Palle Vennekilde.
Vinderen offentliggøres efter afviklingen af dagens 7. løb Kludemanden præsenterer ATAKs Fødselsdagsløb 2023 – Finale
Muleposer til alle finaledeltagerne
Forud for løbsdagen vil alle deltagere modtage en mulepose, hvori der vil være sandwich og vand sponsoreret af Møllers Gastronomi og foderprøver til hesten fra Urtefarm.
Der vil ligeledes være lidt sødt til ganen samt en kuskegave i form af et par SSG Technical sommerhandsker fra ATAK. Handsken kan ombyttes til korrekt størrelse ved en fysisk Veidelands-butik. Skulle de ikke have den korrekte størrelse på lager, kan handsken ombyttes til en SM All Weather handske.
Tak til alle vores sponsorer til ATAKs Fødselsdagsløb 2023
Fra bestyrelsen skal der lyde en stor tak til dette års sponsorer til ATAKs Fødselsdagsløb 2023
- Gårdejer Hans Nielsens Fond
- Jydsk Væddeløbsbane
- Frisør Elsebeth Olsen v/Heidi Lønborg
- Kop & Kande Skanderborg
- Kludemanden
- Møllers Gastronomi
- Sportstrykkeriet
- Højgård Hesteklinik
- L-H Foder
- Pejsebutikken
- Horsedoc
- Rengøringsservice Danmark
- Urtefarm
- Tutten
- Duvil
Formløberne tilgodeses også på finaledagen

Heller ikke i år skal formløberne glemmes. Derfor vil der i dagens 10. og afsluttende løb være ærespræmie til vindende kusk samt dækken til vindende hest.
ATAKs bestyrelse takker for den store opbakning fra de aktive til vores Fødselsdagsløb samt opbakningen til dagens Formløb.