Temaaften med dyrlæge Lise Kousgaard

JVB

Aarhus Travamatørklub inviterer til temaaften med dyrlæge Lise Kousgaard fra Ry Hestepraksis tirsdag d. 7. juni kl. 18.00.

Arrangementet foregår i Amatørstalden (T1), hvor Lise Kousgaard vil gennemgå to demoheste med fokus på afspænding og udstrækning. Her vil der være rig mulighed for at få lidt fif til hvordan du selv kan forebygge og afhjælpe spændinger på hesten.

Til arrangementet skal der bruges to demoheste. Har du en hest, du gerne vil stille til rådighed skal du sende en mail til aatak@outlook.dk med hestens navn senest mandag d. 30. maj.

Krav til hesten er, at den er ejet af et medlem af ATAK. De to demoheste vil blive valgt ved lodtrækning og hestenes ejere vil blive kontaktet på mail tirsdag d. 31. maj.

Arrangementet er åbent for alle interesserede.

Vi opfordrer til, at vi efterfølgende mødes i Tutten til stegt flæsk og en øl/vand. For ATAK’s medlemmer vil der være mulighed for at købe denne menu til 70 kr., hvis man deltager i aftenens arrangement.

Tilmelding nødvendig til mail aatak@outlook.dk og senest søndag d. 5. juni.

Med venlig hilsen

ATAK’s bestyrelse

Skriv et svar