ATAKs Fødselsdagsløb 2022

Captainhaselhof_Be

Så er proportionen til dette års ATAKs Fødselsdagsløb netop udkommet, hvortil der skal meldes senest mandag d. 11. april kl. 15.30 til Sport og Udvikling på tlf. 88 81 12 22 eller mail kp@danskhv.dk.

Efter den flotte opbakning vi oplevede til løbet sidste år, har vi besluttet at fastholde proportionen som i fjor, så tillæggene falder ved vundne 25.001-60.001-150.001-350.001.

Ligesom de tidligere år køres de indledende afdelinger over 1800 meter med en præmiesum på 15.450 kr. I hver af de indledende afdelinger. Disse køres på Jydsk Væddeløbsbane søndag d. 11. september. 

Som noget nyt har vi i år besluttet, at der skal være præmier til alle heste der gennemfører enten finalen eller trøstfinalen (undtaget heraf er diskvalificerede og distancerede heste). 

I finalen vil der være 1.000 kr. til uplacerede heste, mens der vil være 750 kr. til uplacerede heste i trøstfinalen. 

Finalerne køres på Jydsk Væddeløbsbane i forbindelse med V65-dagen lørdag d. 24. september. Den forventede finalepræmiesum er 60.000 kr., dog arbejder vi i bestyrelsen på, at skaffe sponsorer, så denne kan blive forhøjet. 

Udover bred præmieuddeling i finalerne forventer vi ligeledes, at der vil være muleposer til samtlige deltagere i de to løb, ligesom tilfældet var sidste år. Derudover vil der ligesom sidste år også være gavekort til bedst udseende ekvipage på tværs af de to finaleløb. 

Vi håber på stor tilslutning til løbet igen i år, og vi ser frem til at få sat amatørerne i fokus på de to løbsdage i september

Med venlig hilsen

ATAKs Bestyrelse

Skriv et svar